Catch | Grib [Synopsis.] Dette er et stykke stykket sammen af flere dele. Det hele handler om 1, 2 & 3, tre mennesker. ---------------------------------------------------------------------------- [Et.] 1: Der er en ring og jeg er udenfor. Jeg er elektronen, om atomets kerne. Indenfor er protoner og neutroner sammen i enighed, mens jeg løber rundt udenom. 1&2: Jeg er en dråbe olie på vand, 2: jeg flyder ovenpå. Under mig svømmer fisk og bløddyr, men jeg er en krumme brød i overfladen af en andedam. 2&3: Vi er ikke med i legen. 3: Vi. Vi. VI. Det er OS, som ikke er med. Men VI er vi, vi er OS! OS er godt. 1&2&3: OS er godt! [Et.To] 1: Der er en ring og jeg er udenfor. Jeg er elektronen, som kredser om atomets kerne. Vi er sammen i Atomet, Kernen og jeg, men jeg er ikke derinde. I Kernen er protoner og neutroner sammen mens jeg er udelukket. Jeg er negativ og Kernen er positiv, men jeg sidder fast. 1&2: Jeg er en magnetisk sydpol mod andre Sydpoler. 2: De afviser mig. Jeg er for dem magnetisk frastødende. En konstant, usynlig barriere holder mig fra at komme dem nær. Vi er ens, men jeg er ikke sammen med dem. 2&1: Jeg er en dråbe olie på vand, 1: jeg flyder ovenpå. Jeg er en væske, men jeg skiller mig ud. Jeg flyder ikke SAMMEN med dem, men FLYDER sammen med dem. 1,2&3: Vi er ikke med i legen. 3: Vi... Vi. VI! Det er OS, som ikke er med. Men VI er vi. VI er OS! OS er godt. 1,2&3: OS er godt! [To.] 1: Verden er mørk. 2: (Tænder et stearinlys, går hen til, og holder det op mod 2) Jeg er lys i mørket. 3: (Tænder en lommelygte) Jeg er her bare. (Går over til 2, puster lys ud og slukker lygten samtidigt) 1,2&3: Verden er mørk! (Forsvinder) [Tre.] 1: Grib! (Kaster en bold til 3) 3: (Forsøger at gribe, griber ikke) Det kan jeg ikke. 1: Jamen så kast den tilbage. 3: Æhh... 2: (Henter bolden og giver den til 3) Kan du ikke kaste? 3: Jeg ved ikke om jeg tør. 1: Hvorfor ikke? 2: Ja, hvorfor ikke? 3: Jo, for hvad nu hvis jeg heller ikke kan dét? 2: (Bliver en smule bekymret) Ja, hvad nu hvis? Hvad sker der så? 1: Ja, så sker der ingenting. Så henter vi den og prøver igen. 3: Okay. (Smiler, kaster bolden langt over/forbi 1.) (Alle tre løber ud af scenen efter den.)